Nanna er 25 år og har deltaget i det 6-ugers forløb “Find dit kald”.
Nanna var i gang med at skrive sin bacheloropgave og var derfor snart færdiguddannet med en professionsbachelor.
Nanna ønskede at deltage i forløbet, fordi hun syntes, at det var svært at vide, hvad hun skulle efter uddannelsen.
Skulle hun finde et arbejde, tage på højskole eller tage en ny uddannelse?
Nanna var i tvivl om, hvad hun ville, og hvad så hvis hun valgte at skulle have et arbejde og skulle ud i “voksen-verden”, hvordan ville det mon komme til at være?
Nedenfor kan du læse mit interview med Nanna, hvor jeg spørger ind til, hvad hun har fået ud af forløbet 😊👇🏽

Hvad synes du har været den største forandring forløbet har givet dig?
“Jeg synes, det var helt vildt fedt at finde mine livsværdier. Jeg har hørt nogle podcast omkring, at man skal finde sine værdier og sådan nogle ting, men har bare ikke lige vidst, hvordan man gør det. Så det synes jeg faktisk var virkelig godt. At få fundet livsværdierne og få lidt sådan en base at gå ud fra og som man også kan vende tilbage til.”

Hvis du skulle vælge én ting, der har været aller bedst ved forløbet, hvad er det så?
“Jeg har rigtig godt kunne lide at få de her spørgsmål, som du har sendt, hvor man så har kunne sidde og reflektere over alle de her ting og lige få skrevet noget ned. Jeg synes egentlig, at selve formen på forløbet har været rigtig god. Også fordi at nu har jeg jo noget, som jeg også kan kigge tilbage på og lige blive mindet om, hvis det er, at jeg ikke kan huske nogle af de ting, som vi har snakket om.”

Hvilke indvendinger havde du inden forløbet, som kunne afholde dig fra at skulle investere i forløbet?
Og hvad tænker du om det nu, efter at forløbet er slut?
Det var nok mest det her med økonomi, fordi jeg har bare SU. Jeg overvejede meget, om jeg skulle købe det, så det var mest økonomi, der holdt mig tilbage. Jeg tror altid økonomi vil spille ind i det for unge, men altså jeg synes jo egentlig heller ikke, at det er en mega høj pris for alt det man får. Hvis man bare skulle gå til almindelige psykolog-samtaler, så ville det jo være mere, end det her forløb koster, garanteret. Jeg tror, at både det her med at man som ung ikke har økonomien, og at man måske ikke prioriterer at bruge sine penge på sådan noget her, kan spille ind. Fordi det kan føles som et højt beløb, fordi man ikke får noget sådan helt konkret i hænderne, men forløbet er jo en investering i en selv. Jeg havde sådan en tanke om; “jamen er det ikke det værd, hvis jeg bliver mere sikker og finder ud af, hvad jeg har lyst til? Så kommer jeg jo til at tjene de her penge hjem igen i løbet af ingen ting.”
Det er jo det værd. Det er jo noget, der gør noget godt for mig, og vil blive ved med at være godt for mig.
Men udover det så havde jeg måske også lidt sådan nogle tanker såsom; “så skal jeg jo faktisk til at tage stilling til nogle af de her ting.”. Det kunne også godt føles lidt sådan “arg”, lige pludselig skal jeg jo nok gøre det, som vi kommer til at snakke om, og så får jeg lavet en plan, og så skal jeg jo følge den. Men det skal jeg jo ikke nødvendigvis, ved jeg godt, men de tanker har nok også ligget i baghovedet, når jeg har overvejet det her forløb.
Da jeg læste om forløbet, tænkte jeg; “ej det passer perfekt til mig. Det er jo lige præcis det, som jeg har brug for”, men der har nok også været lidt sådan en tanke; “årh, så skal jeg jo faktisk også til at tage stilling til tingene”. Så bliver det virkeligt.
Efter at jeg har været forløbet igennem nu, så synes jeg, at det er meget rart at have alt det fra forløbet med. Jeg tror også, at jeg kommer til at vende tilbage til det, når jeg lige er færdig med at skrive min bacheloropgave, og så prøve at læse mine noter fra forløbet igennem igen. For jeg kan godt føle mig lidt styrket i at læse de her ting og tænke på mine livsværdier. Jeg synes, at det bliver noget, som jeg kan vende tilbage til igen og igen, og det er virkelig fedt.

Kan du nævne 3 andre ting, som forløbet har givet dig?
“Jeg synes, at du har været god til at give nogle redskaber. Jeg tror især, at det var første samtale, hvor at jeg skrev nogle øvelser ned og nogle konkrete ting, som jeg kunne gå i gang med. F.eks. det du sagde, med at prøve nye ting af, det har jeg virkelig taget ind og er ligesom fortsat med.
Og jeg synes, det er rigtig godt, at du byder ind med så meget. Det synes jeg er rigtig rart. Du er god til at komme med nogle ting, hvor det bliver nemmere at snakke videre fra det, på en eller anden måde.
Måske bliver det her meget konkret, men det spørgsmål du har stillet med “hvad jeg er stolt af at have opnået” og så efterfølgende “hvad skal en person indeholde for at have opnået det her”, det var bare virkelig en god måde at stille det spørgsmål. Det blev bare så meget nemmere at se det ude fra i stedet for, at man skal sige sådan; “hvad er jeg god til, siden jeg kunne gøre det her?”. Det blev virkelig meget nemmere at sætte nogle ord på, og så lige pludselig gik det op for mig; “wauw, jeg er alle de her gode ting, som jeg lige har skrevet ned!”. Det kan jeg bare huske som sådan en kæmpe styrke til mig selv på en eller anden måde. Jeg blev sådan helt, endnu mere at stolt af at have opnået de her ting. Det var virkelig fedt.
Så bagefter kunne jeg jo se: “wauw, jeg er modig. Jeg er faktisk også disciplineret og sådan nogle ting”.

Hvordan synes du, at forløbet har gjort en forskel for dig, der hvor du er i dit liv lige nu?
Det har nok klart gjort det tydeligt for mig, hvor det er, jeg har mest brug for at arbejde på nogle ting. Jeg synes også, at det er fedt, at du lidt har kunne besvare nogle af mine store spørgsmål omkring, at jeg føler, at jeg skal præstere helt vildt, og at jeg skal kunne det hele, men nej der er faktisk den her 3-måneders prøveperiode på et nyt arbejde. Det synes jeg har givet noget mere ro på og “nå ja, jeg behøver jo ikke at være ekspert lige med det samme. Det hele er blevet “taget lidt mere ned”, så jeg har fået lidt mere ro på.
Den primære forskel er, at jeg føler nok, at der er lidt mere ro på, og jeg har fundet ud af, hvor jeg gerne vil arbejde endnu mere med mig selv for at turde bare at kaste mig mere ud i tingene.

Er der noget, du har taget med fra forløbet, som er noget, du selv kan nu? Noget du er tryg ved at skulle gøre nu?
Jeg tror, at forløbet har gjort mig lidt mere forhåbningsfuld på en eller anden måde. Sådan lidt mere håb i stedet for, at det bare er skræmmende det hele. 

Nanna, 25 år.